Kom til Danmarks største jagthunde-show på Nordic Outdoor Show

Forfatter og hundefører Mathias Vogdrup-Schmidt vil guide publikum gennem ’kender du Danmarks jagthunde” - en gennemgang om menneskets bedste jagtkammerat.

Kender du ikke alle de 36 jagthunde racer så fortvivl ej! Hundefører og forfatter Mathias Vogdrup-Schmidt står klar i arenaen i hundehallen under Nordic Outdoor Show til, at gøre dig til ekspert på de forskellige jagthunderacer og deres specielle talenter.

Det bliver landets største gennemgang af jægerens firbenede venner, og du kan få styr på både bredden og forskelligheden, når du skal vælge, hvilken race der passer bedst til din favoritjagt.

Efter showet kan de fantastiske jagthunde og forskellige jagttyper opleves live, når et hold hundeførere og deres hunde giver prøvelser på den enkelte races unikke egenskaber, og fortæller om de storslåede jagtoplevelser de sammen har oplevet.

Mød eksperten bag det store jagthunde-show på Nordic Outdoor Show

Mathias Vogdrup-Schmidt er forfatter til Danmarks Jagthunde – den største samlede oversigt over jagthunderacer i Danmark. Derudover er han forfatter til Nudansk Jægerlatin og senest Jagtkalenderen 2022, hvor han giver jægeren indblik i vildtets vaner, jagttider og det unikke jagtsprog.

Den viden tager han med, når nybegyndere og erfarne jægere guides igennem jægerens verden og giver publikum Danmarks største gennemgang af de 36 jagthunderacer.

Mathias Vogdrup-Schmidt dykker undervejs ned i de syv grupper af jagthunde

- Stående
- Stødende
- Apporterende
- Gravsøgende

- Støvere
- Korttidsdrivende
- Schweisshunde