At jage er at leve - og at redde naturen

Til Nordic Outdoor Show kan du opleve Steen Andersen, kendt fra Jagtmagasinet på tv og for sine klare skarpe holdninger til kaninkrammere og andre som af misforstået godhed vil redde dyrene fra jagt og jægere.

På scenen vil han fortælle om jagtens naturbevarende betydning, om de farer der truer jagten og hvad vi kan gøre ved det. 

”Hver gang du skyder et dyr er der tusind som får et bedre liv,” påstår den erfarne jæger, som indtil videre har produceret mere end 250 tv-udsendelser om jagt.

”De fleste af vores udsendelser handler i bund og grund om noget så basalt som overlevelse. Om vores overlevelse som art og om arternes overlevelse i en verdensorden, som inddrager stadig mere natur i menneskenes tjeneste, og det glæder jeg mig til at uddybe” slutter Steen Andersen

 

 

Steen ser gerne ser at både jægere, ikke jægere og egentlige jagtskeptikere dukker op til hans foredrag. For jagten har større positiv end negativ betydning for den vilde natur, og det vil der blive ført bevis for hver dag på Nordic Outdoor Show i Fredericia.

Steens foredrag bugner af veloplagt fortællelyst og rummer samtidig en god, solid argumentation for jagtens berettigelse og afgørende økonomiske betydning for bevarelsen af al den natur som er til glade for alle og enhver.

Derfor er Steens foredrag en oplevelse i sig selv, for udover de medrivende jagthistorier og selvironiske beretninger om egne fiaskoer, så få man foruden suset, gyset og grinet også noget med sig, som man kan tænke over i fremtiden.

Steen Andersen er vært på Jagtmagasinet på dk4, redaktør på JAGT, Vildt og Våben, forfatter til bøgerne Safari for alvor og At skyde en elefant. Jagtmagasinet kan følges ugentligt på kanalen og vidste du at det også er ret stort på spansk tv. 

”Jagt er sund fornuft. Det er anvendt biologi, og et eksempel på en menneskelig udviklingslinje som går helt tilbage til de tidligste jægere og samlere. Jagt giver liv. Til vildtet, til jægerne og til det omgivende samfunds naturbegejstring." fortæller Steen. 
Han er klar på at fortælle om de mange fordele ved jagt og gå i dybden med jagtens naturbevarende betydning. 

Fredag 19. august kl. 15.30 - 16.00

Lørdag 20. august kl. 12.00 - 12.30 

Søndag 21. august kl. 14.30 - 15.00