Vinderen af juli måneds fotokonkurrence er fundet


Motivet er jo virkelig flot, og så symboliserer det noget, som vi alle kan relatere til og sætter pris på

Det blev det fantastiske billede at en gruppe spejdere på fjellet i norge, som løb med sejren i juli måneds afdeling af Nordic Outdoor Shows store fotokonkurrence.

Temaet for månedens konkurrence Aktiv Ferie og der kom adskillige bud på hvordan en aktiv ferie kan se ud og opleves, men det var billedet af spejderne, som stjal den største opmærksomhed blandt juryen.

Vinderen var på jagt

Manden bag billedet er Torben Iversen, som vi fangede mens han (selvfølgelig) var på jagt og vi kan berette, at han glæder sig til at modtage præmien, som er fire partoutbilletter til messen og spisebilletter.

Derudover deltager hans foto i Nordic Outdoor Shows store foto konkurrence, hvor præmierne bl.a. er sponsoreret af garmin, og vinderne kåres på messen i marts måned.

Nordic Outdoor Shows fotokonkurrence fortsætter frem mod messen den 25. - 27. marts. I august måned er temaet “jagt foto” og der er allerede kommet flere gode bud på, hvordan et vinderfoto skal se ud.

Vinderbilledet: Spejdertur i Drangedal. Fotograf: Torben Iversen

“Motivet er jo virkelig flot, og så symboliserer det noget, som vi alle kan relatere til og sætter pris på, især nu. Fællesskab og oplevelse sammen i naturen” udtaler jurymedlem Elke Preisler.

Vil du også deltage? - sådan gør du!

Fotokonkurrencen foregår på Instagram og facebook og du deltager på denne måde:

På instagram deltager du ved at lave et normalt opslag inklusiv billedet man vil deltage med, og så tagge nordicoutdoorshow (@nordic_outdoor_show) i opslaget eller på billedet.

På facebook, finder du konkurrence-opslaget og uploader dit billede i kommentarfeltet.

Du må selvfølgelig gerne fortælle historien om billedet, hvor det er taget, og hvorfor du har valgt at deltage med dette billede. Men det er ikke et must.

Du må også gerne smide flere end et billede i puljen.

Læs mere om konkurrencen her